Why Denmark's climate success depends on workers' rights
18 March 2026
This article has been translated into Danish and is available here.
Denmark prides itself on being a climate leader. The country has committed to reducing greenhouse gas emissions by 70% by 2030. The construction sector, which is responsible for roughly 22% of the national CO₂ footprint, is central to achieving this goal. This means massive investments are required in retrofits, green infrastructure, and circular materials. Paradoxically, to bring down construction's emissions, Denmark actually needs more construction workers to do the work.
But for the green transition to succeed, the construction sector must confront long-standing problems with worker exploitation - brought to public attention by TV programmes such as Den Sorte Svane (The Black Swan). This year, new legislation with broad political support has come into force to combat exploitative and unsafe practices. But will it be enough to start a deeper shift to protect workers as the industry transitions?
Protections for all workers are essential
The share of foreign workers in Danish construction has grown dramatically over the past decade. In the construction sector , migrant workers have risen from 3% in 2010 to 17% in 2024, a fivefold increase. In civil engineering specifically, the share has grown from 8% in 2013 to 26% in 2024. In Copenhagen, foreign workers now account for 41% of the construction workforce. These workers are essential to delivering Denmark's green building and climate ambitions.
Yet a report last year from the Danish National Centre for Social Research found that nearly a quarter of companies employing migrant workers are at risk of subjecting them to conditions below those guaranteed by Danish collective agreements - including minimum wages, working hours, holiday pay, and pension contributions - a practice known as 'social dumping'.
The gap between ambition and reality
Denmark's labour market model is built on high union coverage, strong collective bargaining, and cooperative employer-worker relations. But this model has gaps. Complex subcontracting chains obscure accountability. Workers posted from other EU countries may earn substantially less than Danish colleagues, and for migrant workers from outside the EU, the situation is often even worse. Housing conditions have attracted particular scrutiny, leading parliament to introduce minimum housing standards for employer-provided accommodation, effective July 2025.
The problem is not lack of regulation. Denmark has progressively strengthened its legal framework to protect workers. But migrant workers often face additional barriers to accessing these protections: language, unfamiliarity with Danish labour market norms, fear of retaliation, and precarious housing. What has been missing is effective enforcement in a sector where thousands of construction sites operate under tight deadlines and margins.
New tools in the toolbox
Fortunately, there are signs of promising change that should help root out the bad actors in the industry. In March 2025, the Danish Parliament passed legislation granting the Working Environment Authority new powers to halt entire construction projects if contractors repeatedly violate health and safety laws. This ‘contractor stop’ , effective January 2026, applies not just to the offending contractor but to all subcontractors on site. Fines for serious violations increased by 50% from July 2025. Non-compliance with a stop order can result in additional penalties and, in serious cases, criminal prosecution.
The intention is clear: create consequences serious enough that companies cannot simply treat fines as a cost of doing business. When the Employment Minister Ane Halsboe-Jørgensen introduced the legislation, she described it as a "hammer" for companies that put workers' lives at risk.
Yet questions remain. The Working Environment Authority is responsible for covering thousands of active construction sites nationwide, and before a contractor stop can be imposed, four weeks of intensified supervision is required, which stretches enforcement capacity. Trade unions have expressed concern that the multiple inspection visits required before a site can be shut down may take too long, leaving workers exposed in the meantime. And industry representatives point out that collective punishment is not the way forward, calling instead for targeted measures against bad actors. But one thing is clear: on-site inspections and controls remain essential if we are to root out exploitative practices. Copenhagen and Odense Municipality's years of experience fighting social dumping have shown that knowledge from the sites is indispensable, because paper checks and register data alone are not enough.
Decent working conditions strengthen business
Regulation alone will not solve the problem. What is needed from more businesses is a shift in how they understand the relationship between responsible labour practices and competitive success.
CG Jensen, one of Denmark's major contractors, estimates that fraud and exploitation in the sector may cost up to DKK 68 billion. Its Sustainability Director Poul Erik Olsen emphasises that systematic due diligence is more reliable than gut instinct , that responsible practices are good for business and for the green transition, and collaboration is essential - no single company can solve this alone.
Copenhagen Municipality offers another instructive example. Since launching its social dumping prevention programme in 2014, the city has developed a risk-based approach that combines document verification with on-site controls. The municipality’s 2024 annual report reveals the scale of the challenge: of cases investigated by the city’s social dumping task force, 77% showed violations of labour clauses. The cases involved approximately DKK 4.4 million in underpayment to 203 workers. Crucially, Copenhagen has learned that companies caught violating labour standards in one municipality often simply move their operations to neighbouring areas. That’s why the city now coordinates enforcement regionally.
What responsible businesses should do
Industry practitioners point to site managers as central change agents in helping protect workers’ rights in practice. But change requires action at every level of the value chain.
First, know your supply chain.. Responsible businesses should require documentation from subcontractors demonstrating compliance with posted worker rules, working time requirements, and housing standards - and follow up to verify.
Second, go beyond minimum compliance. Labour clauses in public procurement already require wages no less favourable than collective agreement rates. Private clients and developers should adopt similar requirements and enforce them throughout their supply chains.
Third, accept that responsibility has costs. Structural change requires clear requirements, methodical controls, follow-up, shorter supply chains, and real consequences for violations.. The alternative costs more: workplace accidents, project delays from enforcement actions, reputational damage, lost tax revenue, and the erosion of the skilled workforce that responsible employers depend on.
Fourth, collaborate. Multi-stakeholder partnerships between clients, contractors, associations, unions, and regulators establish a collective accountability that no single actor can achieve alone. Byggeriets Samfundsansvar has pioneered this through its Charter for Social Responsibility, while the global Building Responsibly initiative proves that such cooperation effectively raises worker welfare standards. In Denmark, momentum is accelerating through a new partnership between IHRB, Bygherreforeningen and Byggeriets Samfundsansvar to support the green transition, and the joint forum launched by 3F’s Byggegruppe (union confederation) and DI Byggeri (Danish construction industry association) marks a milestone, aligning employer and worker organisations to combat labour crime across the sector.
The road ahead to a just transition
Denmark has an opportunity to demonstrate that climate leadership and social leadership go together. The green transition will only succeed if it is also a just transition - one that creates quality jobs, protects workers' rights, and ensures that the benefits of decarbonisation are shared equitably. The workers building Denmark's green future deserve nothing less.
What is BEJTA DK: BEJTA Denmark (Built Environment Just Transitions Accelerator Denmark) is an initiative of the Institute for Human Rights and Business (IHRB) that brings together civil society, policymakers, and front-running businesses to place workers' and housing rights at the heart of decarbonisation in the Danish built environment. Through a strategic partnership with Bygherreforeningen and Byggeriets Samfundsansvar, BEJTA Denmark operates as a dedicated multi-stakeholder platform addressing responsible business practice, human rights due diligence, and fair labour conditions in the green construction transition. The initiative aims to advance voluntary practice by front-running businesses, collectively advocate for stronger regulation that levels the playing field, and shape narratives for systemic change, ensuring Denmark's climate ambitions are built on a foundation that protects and benefits all workers.
Who is Byggeriets Samfundsansvar: Byggeriets Samfundsansvar is a nationwide, politically independent association and interest organisation for sustainable development in the construction sector. The association brings together clients, consultants, contractors, and material suppliers around taking social, environmental, and economic responsibility through a shared Charter for Social Responsibility.
Suggested further readings:
Hvorfor Danmarks klimasucces afhænger af respekt for arbejdstagerrettigheder
Danmark er stolt af sin rolle som klimaforegangsland. Landet har forpligtet sig til at reducere drivhusgasudledningerne med 70% inden 2030. Bygge- og anlægssektoren, der står for ca. 22% af det nationale CO₂-aftryk, er central for at nå dette mål. Det kræver massive investeringer i renovering, grøn infrastruktur og cirkulære materialer. Paradoksalt nok har Danmark faktisk brug for flere medarbejdere inden for byggeriet for at reducere byggeriets udledninger og transformere branchen.
Men for at den grønne omstilling skal lykkes, må bygge- og anlægssektoren konfrontere langvarige problemer med udnyttelse af arbejdstagere, som bl.a. er blevet belyst i nationale tv-programmer som Den Sorte Svane og Underdanmark. Ny lovgivning er vedtaget med bred politisk opbakning for at bekæmpe udnyttelse og usikre arbejdsforhold. Men vil det være nok til at sætte gang i et dybere skifte, der beskytter arbejdstagerne, mens sektoren gennemgår sin omstilling?
Beskyttelse af alle arbejdstagere er afgørende
Andelen af udenlandske arbejdstagere i dansk byggeri er vokset dramatisk i det seneste årti. I den brede bygge- og anlægssektor er andelen af udenlandske arbejdstagere steget fra 3% i 2010 til 17% i 2024 – en femdobling. I anlægsbranchen specifikt, er andelen steget fra 8% i 2013 til 26% i 2024. I København udgør udenlandske arbejdstagere nu hele 41% af arbejdsstyrken i byggeriet. Disse arbejdstagere er uundværlige for at realisere Danmarks grønne bygge- og klimaambitioner.
Alligevel viste en rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) sidste år, at næsten en fjerdedel af de virksomheder, der beskæftiger udenlandske arbejdstagere, risikerer at udsætte dem for vilkår, der ligger under det niveau, som danske overenskomster garanterer – herunder mindsteløn, arbejdstid, feriepenge og pensionsbidrag – en praksis kendt som ’social dumping’.
Kløften mellem ambition og virkelighed
Den danske arbejdsmarkedsmodel bygger på høj fagforeningsdækning, stærke overenskomstforhandlinger og et godt samarbejde mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Men modellen har huller. Komplekse og lange værdikæder slører ansvarsplaceringen. Udstationerede arbejdstagere fra andre EU-lande kan tjene væsentligt mindre end danske kolleger, og ser vi på migrantarbejdere uden for EU, er situationen ofte endnu værre. Boligforholdene har også tiltrukket særlig opmærksomhed, hvilket har fået Folketinget til at indføre minimumsstandarder for boligforhold, når arbejdsgiveren stiller indkvartering til rådighed, med ikrafttrædelse i juli 2025.
Problemet er ikke mangel på regulering. Danmark har løbende styrket sin lovgivningsramme for at beskytte arbejdstagere. Men udenlandske arbejdstagere står ofte over for yderligere barrierer for at få adgang til disse beskyttelser: sprogbarrierer, manglende kendskab til danske arbejdsmarkedsnormer, frygt for repressalier og usædvanlige boligforhold. Det, der har manglet, er effektiv håndhævelse i en sektor, hvor tusindvis af byggepladser opererer under stramme tidsfrister og marginer.
Nye redskaber i værktøjskassen
Heldigvis er der tegn på forandringer, som skal hjælpe med at rydde ud i de brodne kar i branchen. I marts 2025 vedtog Folketinget lovgivning, der giver Arbejdstilsynet nye beføjelser til at standse hele byggeprojekter, hvis entreprenører gentagne gange overtræder arbejdsmiljølovgivningen. Dette ’entreprenørstop’, som trådte i kraft i januar 2026, gælder ikke kun den overtrædende entreprenør, men alle underentreprenører på pladsen. Bøderne for alvorlige overtrædelser steg ligeledes med 50% fra juli 2025. Manglende overholdelse af et stoppåbud kan resultere i yderligere sanktioner og i alvorlige tilfælde strafforfølgelse.
Intentionen er klar: at skabe konsekvenser, der er alvorlige nok til, at virksomheder ikke blot kan behandle bøder som en driftsomkostning. Da daværende beskæftigelsesminister, Ane Halsboe-Jørgensen, præsenterede lovgivningen, beskrev hun den som en ”hammer” over for virksomheder, der bringer arbejdstagernes liv i fare.
Alligevel står spørgsmål tilbage. Arbejdstilsynet har ansvar for at dække tusindvis af aktive byggepladser på landsplan, og inden et byggestop kan foretages, kræves et intensiveret tilsyn i 4 uger, hvilket presser håndhævelseskapaciteten. Fagforeninger har derfor udtrykt bekymring for, at de mange tilsynsbesøg, der kræves, før en plads kan lukkes ned, kan tage for lang tid, så arbejdstagerne er ubeskyttede i mellemtiden. Og brancherepræsentanter påpeger, at kollektiv straf ikke er vejen frem, de ønsker i stedet målrettede tiltag mod de brodne kar. Men én ting står klart: kontrol og tilsyn ude på byggepladserne fortsat er afgørende, hvis vi skal rydde ud i de brodne kar. København og Odense Kommunes årelange erfaring med at bekæmpe social dumping har vist, at viden fra byggepladserne uundværlig, papirkontroller og registerdata alene ikke er nok.
Ordentlige arbejdsforhold styrker forretningen
Regulering alene løser ikke problemet. Der er brug for et skifte i, hvordan virksomheder forstår sammenhængen mellem ansvarlige arbejdsforhold og konkurrenceevne.
CG Jensen, en af Danmarks største entreprenører, anslår, at svindel og udnyttelse i sektoren kan koste op mod 68 milliarder kroner. Virksomhedens bæredygtighedsdirektør Poul Erik Olsen understreger, at systematisk due diligence er mere pålidelig end mavefornemmelse, at ansvarlig praksis er godt for forretningen og for den grønne omstilling, og at samarbejde er afgørende - ingen enkelt virksomhed kan løse dette alene.
Københavns Kommune er et andet lærerigt eksempel. Siden kommunen lancerede sit program til forebyggelse af social dumping i 2014, har de udviklet en risikobaseret tilgang, der kombinerer dokumentkontrol med tilsyn på pladserne. Kommunens årsrapport for 2024 afslører omfanget af udfordringen: af de sager, der blev undersøgt af kommunens taskforce mod social dumping, viste 77% overtrædelser af arbejdsklausuler. Sagerne involverede ca. 4,4 millioner kroner i underbetaling til 203 arbejdstagere. Afgørende er det, at København har erfaret, at virksomheder, der gribes i at overtræde arbejdsklausuler i én kommune, ofte blot flytter deres aktiviteter til naboområder. Derfor koordinerer kommunen nu håndhævelsen regionalt.
Hvad ansvarlige virksomheder bør gøre
Branchefolk peger på entreprenørens byggeledere som centrale forandringsagenter, når det gælder at beskytte arbejdstagernes rettigheder i praksis. Men forandring kræver handling på alle niveauer af værdikæden.
For det første: kend din leverandørkæde. Ansvarlige bygherrer og virksomheder bør kræve dokumentation fra underentreprenører, der viser overholdelse af reglerne for udstationerede arbejdstagere, arbejdstidskrav og boligstandarder – og der bør løbende følges op for at verificere, at kravene faktisk overholdes.
For det andet: gå ud over minimumskravene. Arbejdsklausuler i offentlige udbud kræver allerede løn, der ikke er ringere end overenskomstmæssige satser. Private bygherrer og developere bør vedtage lignende krav og aktivt håndhæve dem gennem hele deres leverandørkæde.
For det tredje: acceptér, at ansvarlighed koster. Strukturelle forandringer kræver klare krav, metodiske kontroller, opfølgning, kortere leverandørkæder og reelle konsekvenser for overtrædelser. Alternativet koster mere: arbejdsulykker, projektforsinkelser som følge af tilsynsindgreb, omdømmeskade, tabte skatteindtægter og udhuling af den faglærte arbejdsstyrke, som ansvarlige arbejdsgivere er afhængige af.
For det fjerde: samarbejd. Flerpartssamarbejde mellem bygherrer, entreprenører, brancheorganisationer, fagforeninger og myndigheder skaber en kollektiv ansvarlighed, som ingen enkelt aktør kan opnå alene. Byggeriets Samfundsansvar har banet vejen gennem sit Charter for Samfundsansvar, mens det globale Building Responsibly-initiativ viser, at et sådant samarbejde effektivt løfter standarderne for arbejdstagerværn. I Danmark accelererer momentum gennem et nyt partnerskab mellem IHRB, Bygherreforeningen og Byggeriets Samfundsansvar til støtte for den grønne omstilling, og det fælles brancheforum lanceret af 3F's Byggegruppe og DI Byggeri markerer en milepæl, hvor arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer forenes om at bekæmpe arbejdskriminalitet på tværs af sektoren.
Vejen frem mod en retfærdig omstilling
Danmark har muligheden for at vise, at klimaambitioner og socialt ansvar går hånd i hånd. Den grønne omstilling vil kun lykkes, hvis den også er en retfærdig omstilling – en der skaber kvalitetsjob, beskytter arbejdstagerrettigheder og sikrer, at fordelene ved klimaindsatsen fordeles retfærdigt. De arbejdstagere, der bygger Danmarks grønne fremtid, fortjener intet mindre.
Hvad er BEJTA DK: BEJTA Denmark (Built Environment Just Transitions Accelerator Denmark) er et initiativ under Institute for Human Rights and Business (IHRB), der samler civilsamfund, beslutningstagere og frontløbervirksomheder om at placere arbejdstager- og boligrettigheder i centrum for dekarboniseringen af det danske byggede miljø. Gennem et strategisk partnerskab med Bygherreforeningen og Byggeriets Samfundsansvar fungerer BEJTA Denmark som en dedikeret flerpartsplatform, der adresserer ansvarlig forretningspraksis, menneskeretlig due diligence og ordentlige arbejdsvilkår i den grønne omstilling af bygge- og anlægssektoren. Initiativet sigter mod at fremme frivillig praksis hos frontløbervirksomheder, samlet advokere for stærkere regulering, der skaber lige vilkår, og forme narrativer for systemisk forandring, så Danmarks klimaambitioner bygges på et fundament, der beskytter og gavner alle arbejdstagere.
Hvem er Byggeriets Samfundsansvar:
Byggeriets Samfundsansvar er en landsdækkende, politisk uafhængig forening og interesseorganisation for bæredygtig udvikling i bygge- og anlægsbranchen. Foreningen samler bygherrer, rådgivere, entreprenører og materialeleverandører om at tage socialt, miljømæssigt og økonomisk ansvar gennem et fælles Charter for Samfundsansvar.
Links/referencer:
